Velkommen til hjemmesiden!

Det har længe været en drøm at få sit eget lille firma og endelig er drømmen gået i opfyldelse.
Værkstedet er færdigt, hjemmesiden er oppe at køre, visitkortene er trykt og vi er faktisk allerede i gang med de første ordrer. Vi har glædet os længe til denne dag, hvor vi endelig kan dele nyheden med vores familie, venner og bekendte. Så hvad synes I?

Hjemmesiden er bygget op omkring en skabelon designet af et lille firma ved navn wplab. De har været meget hjælpsomme under udviklingen af siden, så stor kredit til dem. Hjemmesiden har skulle være nem at finde rundt på og skal bruges til at præsentere Det Lille Snedkeri og dets services bedst muligt.

Udover hjemmesiden, Facebook og Instagram, hvor der løbende kommer opdateringer, vil vi i den nærmeste fremtid forsøge at få gang i bloggen med en blanding af indlæg med inspiration og instruktionsvideoer til hobby snedkeren.
Så vi håber I jævnligt vil lægge vejen forbi hjemmesiden og se hvad nyt vi har at dele med jer.

Enhver opstart er svær, så vi håber at I vil hjælpe os en smule. For at få spredt budskabet, vil vi venligst spørge om I vil bruge 5 minutter på at følge os på Facebook og Instagram, samt dele Det Lille Snedkeri med jeres venner. Jo flere der kender til os, des bedre.

Ris og ros er desuden meget velkommen! Vi er relativt uerfarne, så kom endelig med gode råd til hvordan vi kan gøre tingene bedre.

Mange tak og på gensyn
Det Lille Snedkeri A/S